Vi behandler både lette og svære tilfælde af paradentose.

Paradentose er en sygdom, der desværre rammer en del mennesker. Paradentose forårsages af bakterier og tandsten, som gennem længere tid har fået lov at sidde på tændernes overflade og som langsomt opløser knoglen omkring tænderne som følge af infektion. I nogle tilfælde mærkes dette hos patienten kun som lettere irritation, øget blødningstendens ved tandbørstning og eventuel tendens til dårlig ånde. Men langt værre er de tilfælde, hvor knogletabet bliver så stort, at tænderne mistes.